Odense Minigolf Club har siden foråret 2009 arbejdet på Projekt Mini&Golfi.
Projektet stammer fra Portugal, hvor det portugisiske forbund i samarbejde med nogle lærestuderende udarbejdede fundamentet for projektet.
"Minigolf som læringsmiddel omkring genbrug"
Projektet viste sig i løbet af 2008 at være bæredygtigt og har siden spredt sig til flere lande i Europa, heriblandt Tyskland, Frankrig, Belgien og Danmark.
I Danmark er det Odense Minigolf Club der går forest og det er i løbet af 2009 lykkedes at få afviklet et pilotprojekt i Højstrupskolens skolefritidsordning (SFO).
Dette pilotprojekt blev en så stor succes at vi etablerede et desideret projekt Mini&Golfi.
Projektet omfatter nu 5 skolers SFO'er, Højstupskolen, Provstebakken, Tarup, Paarup og Ålykken.
Årsagen til at dette har kunne lade sig gøre er at Odense Renovation har indvilliget i at støtte projektet finansielt samt ved at stille en underviser til rådighed for SFO'erne.
Konceptet i Mini&Golfi er egentligt ganske simpelt.
SFO'en får udleveret 5 banesæt bestående af et tæppe, en minigolfkølle og en minigolfkugle.
Børnene skal så selv skabe de forhindringer de skal benytte i minigolfspillet.
Minigolfspillet bliver en aktivitet som SFO'en kan benytte såvel indendørs som udendørs - altså en aktivitet der kan anvendes året rundt i SFO'en.
Mens børnene lege med minigolfen kommer de omkring ting som samarbejde, kreativitet, koncentration, matematik, finmotorik og konkurrence.
Projektet er blevet en realitet ved hjælp af 2 af Odense Byråds medlemmers hjælp.
Jane Jegind, Venstre henviste til Lars Havelund, Konservative,
Lars er medlem af bestyrelsen for Odense Renovation og skabte derigennem kontakten.
En stor tak til begge politikkere for deres positive indstilling og hjælp med projekt Mini&Golfi

